Det kan være dyrt ikke at være forberedt på bly eller andre tungmetaller i en bygning, fordi arbejdet må stå stille, mens man foretager undersøgelser og udfører sanering. Da kviksølv kan afdampe og spredes gennem luften, skal man også være opmærksom ved nedrivning, renovering eller bearbejdning af andre byggematerialer og overflader end dem, der er produceret med kviksølv.
Forundersøgelser for bly og andre tungmetaller udføres for, at arbejdet kan planlægges sikkert, og før en nedrivning, renovering eller ombygning sættes i gang. Forundersøgelser skal udføres i de tidlige faser af et byggeprojekt, så der kan tages højde for forekomsterne allerede i projekterings- og udbudsfasen. Der skal udføres forundersøgelser i alle tilfælde, hvor der er en begrundet mistanke om, at der kan være bly og andre tungmetaller. Bliver der ikke lavet forundersøgelser skal entreprenøren tage forholdsregler, som om der er forurening, hvilket kan medføre ekstra omkostninger for bygherren.
Hvad er en forundersøgelse?
En forundersøgelse bør som hovedregel altid omfatte screening og prøvetagning.
En screening udføres som grundlag for at beslutte, hvor og hvad der skal tages prøver af. En screening kan f.eks. omfatte:
Visuel gennemgang.
Undersøgelse af bygningens alder og historik, herunder brug af materialer og senere renoveringer.
Spørg ansatte i bygningen, tidligere og nuværende ejere.
Ved prøvetagning forstås:
Destruktiv prøvetagning af både overflader og skjulte bygningsdele, som ikke umiddelbart kan identificeres som bly og andre tungmetaller. Prøverne sendes til analyse i et laboratorie. Det afhænger af typen og omfanget af byggeprojektet, samt af tilgængelig viden om bygningen, hvilke og hvor mange prøver det er relevant at tage.
Hvem skal udføre forundersøgelser?
På byggepladser, hvor mindst to virksomheder forventes at udføre arbejde samtidig, har bygherren efter arbejdsmiljøreglerne ansvaret for, at forundersøgelser bliver udført, men det er bygherrens rådgiver, der forventes at have den nødvendige viden om bly og andre tungmetaller i bygninger. Bygherren skal udarbejde projektmateriale i samarbejde med den projekterende og med inddragelse af miljøkoordinatoren beslutte, hvilke forundersøgelser der er relevante at udføre.
Bygherren har pligt til at oplyse kendt viden om bly og andre tungmetaller i bygningen. Ved mindre serviceopgaver som fx reparation, vedligehold og installation i private boliger, er det vigtigt som udførende håndværker at spørge bygherren, som ofte er bygningsejeren, om bygningens alder, evt. renoveringer og viden om bly. Desuden at være opmærksom på, hvad der kan være tegn på at stofferne er til stede, så man kan tage de nødvendige forholdsregler. Ved mindre serviceopgaver har arbejdsgiveren pligt til at lave en kemisk risikovurdering af arbejdet, så det kan planlægges og tilrettelægges forsvarligt. Er der mindste mistanke om bly eller andre tungmetaller, skal der arbejdes som om, der er bly og andre tungmetaller, eller der skal udføres forundersøgelser.
Vær opmærksom på, at bygherren efter miljøreglerne som led i anmeldelsen af byggeaffald til kommunen har pligt til at screene bygningen og på baggrund af resultatet af screeningen udtage prøver til analyse for bly og andre tungmetaller, når renoverings-, nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejdet frembringer mere end 1 ton affald.
God praksis ved forundersøgelser
Ved en forundersøgelse for bly og andre tungmetaller er det vigtigt at tage stilling til:
Bygningens alder eller årstal for evt. ombygning eller renovering. Se hvornår bly og andre tungmetaller blev anvendt under Hvor findes bly og andre tungmetaller?.
Historisk materiale, journal for reparation og vedligehold, tegninger og viden fra brugere af bygningen både om bygningens opførelse og senere renoveringer.
Om udredningen er vanskelig, og man har brug for at kontakte en rådgiver.
Viden om bygningsdele og –materialer, der kan indeholde stofferne. Oplysninger om materialerne findes på renover-sikkert.dk.
Hvor mange prøver og hvilke, der er nødvendige for at få et retvisende billede af forekomsterne i bygningen.
Der skal altid følges op med yderligere forundersøgelser ved væsentlige projektændringer, hvor der kan opstå kontakt med bly eller andre tungmetaller, som ikke blev undersøgt i første omgang. Det gælder også, hvis der er inddækkede bygningsdele, som bliver blotlagt under byggeprocessen, og som det ikke har været muligt at undersøge i første omgang.
Når der foreligger en rapport med resultatet af forundersøgelserne, bør rapporten indgå i udbudsmaterialet.
Prøvetagning
Forekomster af rent metal identificeres visuelt.
Metallisk bly er tungt, blødt, gråt og typisk mat på overfladen.
Metallisk kobber er brunligt og skifter med tiden farve til grønt.
Metallisk zink er gråt.
Kemiske forbindelser, fx bly eller andre tungmetaller i maling, identificeres ved analyse af en prøve på et akkrediteret laboratorium. Analyser kan foretages relativt hurtigt (normalt inden for 24 timer).
Prøveudtagningen skal foretages af personer, der har forstand på bly og andre tungmetaller, og ved hvor de typisk forekommer.
Ved prøvetagningen skal der anvendes støvtætte handsker. Hvis der udvikles støv ved prøvetagningen skal der anvendes støvmaske. Evt. støv fra prøvetagningen fjernes med en H-mærket støvsuger.
Det er vigtigt, at redskaber, der anvendes til prøvetagning, er helt rene, da der ellers kan ske forurening af prøver uden bly eller andre tungmetaller i. Der kan fx anvendes en hobbykniv, hvor det yderste blad kan knækkes af og kasseres mellem hver prøvetagning.
Prøver kan udtage på flere forskellige måder og med flere forskellige slags værktøjer. Valget afhænger af hvilke stoffer, der skal analyseres for, og hvilke byggematerialer de indgår i. Prøver af maling, tapet, gulvbelægninger eller træværk kan udtages fx med skraber eller kniv. Der skal tages prøver fra de forskellige lag af fx maling. Hvis det ikke er muligt at separere de enkelte lag, må de analyseres som én prøve.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at forekomster af kviksølv kan sprede sig gennem luften til andre byggematerialer i bygningen.
Andre metoder til bestemmelse af bly og andre tungmetaller
Håndholdte XRF-scannere eller natriumsulfid-dryptest er andre metoder, der bliver anvendt til identifikation af bly og andre tungmetaller.
XRF-scanneren kan anvendes som supplement ved screening for stofferne, men måleresultaterne kan variere meget, og metoden kan derfor ikke anvendes til en endelig vurdering af koncentrationen af stofferne i et bygningsmateriale.
Natriumsulfid-dryptesten kan ikke give en sikker bestemmelse af bly i maling, da der er eksempler på, at dryptesten ikke har givet udslag, selvom blyindholdet i en maling har været højt. Den kan derfor aldrig stå alene, og skal altid suppleres med laboratorieanalyse for de malingslag, som ikke giver udslag.
Giv din viden videre
Viden om bly og andre tungmetaller i et byggeri, er kun nyttig, hvis den gives videre til dem, der skal planlægge og udføre arbejdet. Derfor skal man som bygherre, projekterende eller rådgiver sikre sig, at viden om bly når frem til de personer, der skal planlægge og udføre arbejdet. Det er ligeledes afgørende, at arbejdsmiljøkoordinatoren inddrages i alle overvejelser og beslutninger vedrørende forundersøgelser, og får kopi af undersøgelsesrapporterne som grundlag for at udarbejde og ajourføre Plan for Sikkerhed og Sundhed.
Resultatet af forundersøgelserne skal forelægges for arbejdsmiljørepræsentanten/de ansatte.
Hvis der indgår fotos eller tegninger over bly-forekomster i rapporten om forundersøgelser, kan det være en god ide at hænge dem op i de rum, der renoveres. Så kan ansatte være opmærksomme, når de går i gang med arbejdet.
Bygherren har desuden pligt til at udarbejde en journal, så reparation og vedligehold af den færdige bygning kan ske, uden at der er risiko for udsættelse for bly og andre tungmetaller.
